Gribskov Kommune GKAS

Jespers Torvekøkken søger ny kok

Kok søges til Sundheds Huset i Gribskov Kommune

Kok søges til Sundheds Huset i Gribskov Kommune

Vi søger en kok med passion for den gode grønne madoplevelse og bæredygtig produktion. Vi skal på en økologisk rejse mod et spisemærke i sølv (+60% økologi), så de grønne retter og tanker er det bærende element i den daglige planlægning og fremstilling. Vi leder derfor efter madentusiaster med en stor interesse for både at lære om, udvikle og komponere egne retter af ex. danske rodfrugter og knolde, og dermed forædle disse til utallige varianter af fantastiske smagsoplevelser til vores 150 daglige gæster i huset, samt ca. 40 glade gæster på rådhuset

 

Der er tale om en stilling med en arbejdstid på 37 timer om ugen – og du har stor mulighed for at påvirke egen og teamets arbejdsflow– blot du sikre ”Mad til tiden”.

Så drømmer du om at sætte dine ben i et helt NYT topmoderne køkken, brænder du for at producere og levere frokostoplevelser på et højt gastronomisk niveau, har du lyst til at medvirke til opstarten af en helt ny aftale samtidig med at du har mulighed for at holde fri HVER weekend, så har vi lige jobbet til dig!

Vi lægger vægt på at du som køkkenchef:  

  • Er faglært kok og har relevant erfaring – gerne fra kantinebranchen
  • Er økonomisk bevist og har administrativ flair
  • God planlægger af egen og andres arbejdstid
  • Elsker at skabe, og sikrer den gode stemning i køkkenet

Som Køkkenchef, Kok og Assistent

  • Er kvalitetsbevidst, kreativ og går op i tidens trends
  • Interesse for bæredygtighed og det grønne køkken
  • Nysgerrig på dine gæsters ønsker
  • Sans for værtskab  
  • Er smilende og udadvendt – og i godt humør
  • Er selvstændig og mødestabil
  • Det er klart en fordel at du har kørekort (B)

Jobbeskrivelse:

  • Tilberedning af det daglige sortiment af kolde og varme anretninger til begge huse
  • Brødbagning, syltning, fermentering og produktion af eget pålæg
  • Menuplanlægning, varedisponering, transport samt indkøb
  • Kvalitets- og egenkontrol, og andre daglige opgaver

Vi tilbyder

  • Fantastiske fagligt stolte kolleger, i en kantine med stort udviklings potentiale.
  • En plads i et team med andre glade madentusiaster.
  • Gode råvarer fra nogen af branchens bedste leverandører.
  • Gode forhold med pension og sundhedsforsikring
  • Energisk og spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og plads til nye ideer.
  • Interne inspirationskurser.
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling, for alle.

Arbejdstid:

  • Stillingerne er fuldtid 37 time
  • Arbejdstiden fordeler sig på ugens 5 hverdage
  • Arbejdstiden er primært mellem 6.30 – 14.00
  • Enkelte aftenervagter kan forekomme

Hvad kan vi mere tilbyde? (advarsel: ananas i egen juice)

Vi tilbyder sjove kolleger - et godt, sikkert arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold og frihed under ansvar. Der hersker generelt en uformel omgangstone og en god og behagelig atmosfære i alle vores køkkener. Vi lægger vægt på gensidig respekt og tillid på alle niveauer og hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder, lederniveauer og faglige kompetencer.

Vi nærer stor respekt for privatlivet og tilbyder mange sjove og hyggelige arrangementer for vores kollegaer og deres familier, via vores Personaleforening.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden
  • Region Sjælland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Type / niveau:

Medarbejder

Stillingstyper:

Kok

Ansøgningsfrist:

19-10-2024

Tiltrædelse:

Snarrest muligt

Arbejdssted:

Helsinge

Yderligere oplysninger fås hos:

Majbritt Fuglsang

Mobil: +45 22363781

Kontoradresse:

Østergade 62 3200 Helsinge

Se placering: